Hyggelige påskereder

Begge mine forældre elsker begge to at prøve nye opskrifter og lave nye ting. Min mor havde den anden dag lavet små påskereder ud af morgenmad, chokolade og små geleæg. Du skal bruge:

– 100 g mælkechokolade

– 2,5 dl all bran plus (små morgenmadspinde) 

– Ca. 30 små geleæg (jelly beans)

Varm chokoladen i et vandbad og bland dem sammen med all bran plus så chokoladen dækker det hele. Put massen ned ned i små muffins forme og put de små jelly beans på. Stil dem i køleskabet til chokoladen er stivnet.

IMG_1039

# Madplan uge 14

Ved at handle i discount butikker og handler der hvor der er flest tilbud er sted man kan spare rigtig meget på en nem måde. Jeg handler oftest i Rema 1000, fakta og netto. Der synes jeg at jeg kan få rigtig meget for mine penge uden at gå på kompromis med kvaliteten af varene. Især kvaliteten på frugt og grønt er rigtig vigtig for mig. 

Mandag: Risotto med spinat og skinke

Tirsdag: Pasta med kødsovs (Hæld en ekstra dåse tomater i , så har du også til dagen efter)

Onsdag: Rester fra tisdag

Torsdag: Pulled pork med coleslaw i burger

Fredag: Rester fra torsdag

Lørdag: Æggekage med skinke og svampe

Søndag: Fyldte peberfrugter med ris

God start på dagen 3#

I hverdagene har jeg ikke særlig meget tid om morgenen da jeg skal tidligt op for at komme i skole i Odense. Derfor bliver det ofte en hurtig morgenmad. Yoghurt med müsli eller “drys” er en af mine favoritter da det er hurtigt at lave og det giver en god mæthedsfornemmelse. I øjeblikket bruger jeg fiber sund fra Axa som består af  hvedeklid og dadler.
Dadlerne er med til at give en sød smag. Selvom det ikke ser ret indbydende ud har det en god smag og knaser. 

IMG_1020

God start på dagen #2

Jeg har påskeferie denne uge og har derfor haft tid til at bage lidt. Disse grovboller bagte jeg for første gang, da jeg holdt brunch-fødselsdag for nogle veninder i vinters. Ud over de smager godt mætter de også rigtig godtDu skal bruge:

-250 g hvedemel
– 175 g grahamsmel
– 50 g solsikkekerner
– 50 g sesamfrø
– 25 g hakkede hasselnøddekerner
– 2,5 dl vand
– 1,5 spsk olie
– 25 g gær
– 1 tsk salt
– 1 tsk sukker

Rør gæren ud i vandet (37°) Bland resten af de tørre ingredienser i ælt det godt sammen. Lad det stå og hæve lunt i 30 minutter. Det betaler sig at vente.
IMG_1005 IMG_1006

Tag dejen ud på bordet og form dem i den størrelse du ønsker og lad dem igen stå lunt i 30 minutter.
Bag dem derefter ved 200° varmluft i 20-25 minutter.

IMG_1010

Hjemme lavet sushi

Jeg var igår sammen med to veninder og vi besluttede os for at lave sushi. Jeg var den eneste som ikke havde prøvet at lave det selv før, men det var faktisk overraskende nemt da jeg havde fanget teknikken. Vi havde købt et start kit og det passede fint med mad til os 3. Vi valgte at bruge avocado, agurk, gulerødder og krabbekød. Risen blev kogt og resten blev skåret ud i tynde strimler.
Fyldet kan varieres i uendeligheder. Det er helt op til en selv og hvad man bedst kan lide.

IMG_1026Tangen skal vende på en bestemt måde, den side hvor der er små hakkede linjer på skal vende op ad. Så skal risen på tangen, der skal dog være lidt plads for oven og for neden så den kan lukkes sammen når den er rullet. Husk også en form for dressing eller mayo og lav en tynd stribe langs det andet fyld.

IMG_1028

Gør enderne af tangen fugtig med lidt vand og rul derefter det hele sammen. Det er vigtig at fyldet bliver presset lidt ned i risene inden så det sidder bedre fast. Rul den rigtig stramt sammen.

IMG_1032

Når rullerne er rullet skal de bare skæres ud i mundrette stykker og servers med soya og wasabi. Husk at gøre kniven lidt våd inden du skære dem ud, det giver langt det flotteste resultat.

IMG_1034