Karbonader med gulerodmos

Ultimative æbleskiver

Denne weekend er julen for alvor skudt i gang hjemme hos os. Både lørdag og søndag havde vi gæster til hjemmelavet æbleskiver og gløgg. Det er første år jeg har prøvet at lave æbleskiverne selv og jeg er så overrasket over hvor nemt det er at lave. Opskriften er en blanding af forskellige opskrifter hvor jeg har taget hvad jeg bedst synes om og så sammensat min egen.
Det skulle være nemt og billigt at lave men samtidig have den helt rigtige jule smag.

Til æbleskiverne skal du bruge:

– 4 dl mel
1 tsk kardemomme
– en knivspids salt
– 1,5 spsk sukker
– 1 tsk natron
– 2 æg
– 4 dl kærnemælk
-3 spsk olie
– 2 tsk vaniljesukker
– Skal fra en øko citrusfrugt (lime, citron eller appelsin)
– 1 æble skåret i ca 1×1 cm. tern

Del æggehvider og blommer i hver sin skål. Gem æggehvider i køleskabet indtil de skal piskes. Bland alle de øvrige ingredienser, på nær æblet, sammen og pisk det godt til det for en ensartet masse. Dejen bliver forholdsvis tyk. Stil på køl 30-45min til dejen har sat sig lidt. 

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen så luften ikke går ud af hviderne. 

Brug en smule smør i æbleskivepanden og fyld dej i så det næsten går op til kanten. Når dejen har fået en brun skorpe vendes æbleskiven en kvart gang så den dej som stadig ikke er bagt falder ned og danner 1/3 del af en cirkel. Put æblet ind i æbleskiven og vend den hele vejen rundt. Bag færdig til de er gennemstegte og server med marmelade og flormelis.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karbonader med gulerodmos